Påtænker I at købe eller sælge en virksomhed og mangler et overblik over eventuelle momsrisici, der potentielt kan påvirke prisen, så er en moms due diligence måske, hvad I har behov for.
Jeg har i min tid som rådgiver hos PwC været en del af køb- eller salgsteam (moms due diligence) ved mere end 200 transaktioner. Her har jeg opnået en unik viden om de forskellige momsfaldgruber, man skal være opmærksom på, når man køber eller sælger en virksomhed og som, hvis de ikke håndteres i forbindelse med transaktionen, efterfølgende kan påvirke købs- eller salgsprisen negativt uden mulighed for kompensation.
Ved en moms due diligence foretager jeg en momsmæssig risiko-klassificering af
- Virksomhedens forskellige aktiviteter herunder om momsfrie aktiviteter eventuelt er lønsumsafgiftspligtige
- Virksomhedens momsfradragsret herunder håndteringer af køb, hvor der er begrænset, skønsmæssig eller ingen momsfradragsret for eksempel ved personalegoder, medarbejder-mobiltelefoner, Wi-Fi og pc’er, hvidpladebiler etc.
- Fradragsretten i holdingselskaber herunder momsfradragsret ved køb og/eller salg af virksomhed
- Intercompany transaktioner
- Virksomhedens køb og salg af varer og ydelser til og fra udlandet
- Virksomhedens indberetninger til myndighederne herunder til momsangivelsen og EU-salg uden moms
- Medarbejderkantinen herunder bespisning af forretningsforbindelse mv.
- Virksomhedens beregning af pro-rata
- Tab på debitorer
- Køb, salg og udlejning af fast ejendom herunder køb og salg af byggegrunde og nye bygninger
- Strukturrapporter
- Virksomhedens godtgørelse af elafgift
Er du interesseret i at høre mere og finde ud af, om dette kunne være noget for jeres virksomhed?