Kurser – praktiske informationer, vilkår og betingelser

Hvor afholdes kurserne?

Det varierer fra gang til gang. Vi vil ikke nødvendigvis have den præcise adresse klar, når vi offentliggør et nyt kursus – dog vil det altid fremgå hvilken by, kurset afholdes i. Den endelige adresse vil blive fremsendt i god tid pr. mail.

Hvornår modtager jeg en bekræftelse?

Du modtager en bekræftelse pr. mail umiddelbart efter tilmelding og betaling.

Hvordan modtager jeg kursusmaterialet og faktura?

Senest 3 dage inden afholdelse modtager du en mail med yderligere praktiske informationer om kurset herunder en faktura på kursusgebyr og kursusmaterialet som et PDF-dokument. Det er derfor en god idé at medbringe en bærbar PC eller en tablet til momskurset. Ønskes kursusmaterialet på papir, skal du selv printe og medbringe kursusmaterialet til momskurset.

Hvornår starter og slutter kurserne?

Som udgangspunkt starter kurserne kl. 9.00. Der vil være morgenmad fra kl. 8.30 og kurserne slutter kl. 16.00.

Kan jeg afmelde mig et kursus?

Hvis du bliver forhindret i at deltage i et kursus, har du følgende muligheder:

Op til tre uger før kursusafholdelse har du mulighed for at flytte din deltagelse til et senere kursus, afmelde dit kursus eller sende en kollega i stedet – uden beregning.

Kommer dit afbud senere end tre uger før kursusstart, kan du ikke flytte din deltagelse, men du har mulighed for at sende en kollega i stedet eller få refunderet 50 % af kursusgebyret. Ved afbud senere end tre dage før kursusstart, refunderes kursusgebyret ikke.

Kan jeg risikere, at et kursus bliver aflyst eller flyttes?

Jeg forbeholder mig retten til at aflyse og flytte kurserne. Du vil blive informeret hurtigst muligt ved flytning eller aflysning. Ved aflysning eller hvis datoen, hvor momskurset eventuelt flyttes til, ikke passer dig, får du selvfølgelig dit kursusgebyr retur.

Er der mad og drikke på kurset?

Der serveres morgenmad alle kursusdage fra kl. 8.30. Vi serverer frokost ca. kl. 12.00, og om eftermiddagen serverer vi kaffe/te med kage.